Hej, og velkommen til min lille verden af tidsløse billeder

Mit navn er Stephanie, og jeg er fotograf med speciale i nyfødte. Jeg har fotograferet professionelt i over 15 år og ser det som et kæmpe privilegium at få lov at forevige de mest værdifulde øjeblikke af andre menneskers liv. Jeg er selv mor til to små, så jeg ved, hvor meget den første tid fylder - forventningerne, kaosset og al kærligheden. Jeg nyder hvert et øjeblik med mit kamera og føler selv, at jeg har verdens bedste og mest meningsfyldte job.
Om billederne
Stilen i mine billeder er simpel, tidsløs og varm. Mine billeder er jordnære og personlige, med fokus på nærhed og tryghed.
For mig er det ikke så vigtigt, hvilke rekvisitter og baggrunde der bruges. Det vigtigste er stemningen. Når man ser på billedet, skal man kunne fornemme øjeblikket, de små unikke detaljer på den nyfødte. Ægte billeder giver ægte minder.
Du får alle de gode billeder, jeg tager. Det bliver typisk til mellem 20 og 30 færdige billeder, men jeg garanterer altid mindst 20. Jeg redigerer dem selvfølgelig, så hormonknopper og skællende hud fjernes. Hvis man kan se jeres møbler eller væg på nogle familiebilleder, redigerer jeg rod, ledninger, billederammer osv. væk.
Tryghed er nøglen
Det er meget vigtigt for mig, at alle føler sig trygge undervejs. Som nybagte forældre skal I føle, at jeres lille nye menneske er i de bedste hænder. Og det er de altid hos mig.
Jeg har løbende uddannet mig gennem kurser, så jeg håndterer de små på den måde, de tåler. Jeg kommer hjem til jer med mit udstyr, ser boligen an, og så går vi i gang.